​Vi har lige nu 4 ledige pladser på opholdsstedet for børn og unge!​

Bosted for børn og unge

Hedehuset er et opholdssted for børn og unge, der af forskellige årsager har behov for at blive anbragt uden for hjemmet. Anbringelsen kan være af mere eller mindre akut karakter. Hos Hedehuset gør vi alt, hvad vi kan, for at være den forskel, der virkelig gør en forskel, når omstændighederne er, som de er. Vi er beliggende i Mariager, tæt på Randers, Viborg, Aalborg og Hobro.

Vi tilbyder hjælp i forbindelse med akut anbringelse

Som regel ligger der altid ulykkelige omstændigheder bag, når et barn eller en ung får behov for en akut anbringelse på et bosted for børn. De børn og unge, der bor i Hedehuset, har alle oplevet svære forhold i løbet af deres opvækst, ofte i forhold til familie, skole eller begge dele. De kan have mange forskellige indlærings- og udviklingsproblemer, og alle har brug for en målrettet indsats for at komme på rette vej.

Vores udgangspunkt er et anerkendende menneskesyn, der trods alt kan være med til at gøre en akut anbringelse på opholdsstedet til en god oplevelse. Vi har stor succes med vores tætte samarbejde mellem socialpædagogikken og psykiatrien.

Her finder du os

Opholdsstedet Hedehuset har til huse på to forskellige adresser i Mariager: Alstrupvej 4-6 og Skrødstrupvej 8. På Hedehuset Alstrupvej kan der bo 9 børn/unge i alderen 12-18 år, og på Hedehuset Skrødstrupvej kan der bo 6 børn/unge i alderen 12-18 år.

Afdelingslederen for begge steder er Mitchell Bediako, som kan kontaktes på mb@hedehuset.dk. Se desuden kontaktinformationerne på vores bosted for børn og unge nederst på siden. Udover at være opholdssted for børn og unge, har vi samtidig også et tilbud om bosted for udviklingshæmmede voksne.

​​

Materiale til download​

Ydelsesbeskrivelsen er den samlede beskrivelse, som fortæller alt om den pædagogiske tilgang, metoder, fysiske rammer osv. Hvis du har spørgsmål til ydelsesbeskrivelsen, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Hent ydelsesbeskrivelsen her:

Ydelsesbeskrivelse

​​

Målgruppe

Hedehuset er godkendt som bosted til 15 drenge og piger mellem 12 og 18 år (evt. forlængelse til 23 år). Fælles for børn og unge i Hedehuset er, at de alle har haft svære vanskeligheder i deres opvækst, og ofte forud for anbringelsen har haft konfliktfyldte relationer i forhold til familie og skole. Der er tale om børn og unge med forskelligartede specifikke indlærings- eller udviklingsproblemer, der har brug for målrettet indsats i forhold til skole, fritidsaktiviteter og socialt netværk.

Målgruppen rummer:

  • Børn/unge med svag social-emotionel kompetence og tilknytningsproblemer, der er kontaktsvage, ensomme, nervøse og ængstelige eller oppositionelle, mistroiske og grænseafprøvende.
  • Identitetssvage børn og unge, der har svært ved at mestre det personlige liv, daglige gøremål, pligter og fællesskab.
  • Sent udviklede børn og unge.
  • Børn og unge med lettere psykiske problemer.
  • Børn og unge med ADHD eller tilgrænsende problemstillinger.
  • Børn og unge med begyndende kriminalitets- og misbrugsproblemer.

Kontaktoplysninger

Afdelingsleder

Mitchell Bediako

mb@hedehuset.dk

Telefon: 96 68 27 31


​Firmainformation

DSI Hedehuset

CVR: 74663028

adresseinformation

Havnevej 2

9550 Mariager

kontaktinformation