Et hyggeligt botilbud

Hedehuset på Skrødstrupvej er et nedlagt landbrug beliggende i den lille landsby Skrødstrup, ca. 6 km. fra Mariager by. Det nedlagte landbrug danner de hyggelige rammer om et botilbud for 6 børn og unge mellem 12 og 18 år.

Plads til alle

Omdrejningspunktet hos Fonden Hedehuset er børn og unge med særlige behov og udfordringer. I afdelingen på Skrødstrupvej er der plads til alle, hvad enten der er tale om en dreng med en svær grad af ADHD, en ung kvinde med en psykisk lidelse eller en ung udviklingshæmmet mand. Vores vigtigste nøgleværdier er et højt niveau af tolerance og hensyntagen, hvilket afspejler sig i hverdagen i alle vores bosteder.

Vi vil gøre en forskel

Alle vores medarbejdere i Hedehuset er ildsjæle, der brænder for deres job og for at gøre en forskel for det enkelte barn eller unge menneske, der af den ene eller anden grund opholder sig hos os, uanset om opholdet strækker sig over en kortere eller længere periode. Vi møder vores beboere i øjenhøjde, hvor de er, og vi ser på hver enkelt person som barn/ung - ikke som en diagnose eller et behandlingsobjekt!

Høj faglighed og høj trivsel

Hos Hedehuset mener vi, at faglighed og trivsel går hånd i hånd, og derfor har alle vores medarbejdere naturligvis den rette faglige uddannelse. Vi lægger vægt på høj kvalitet, hvilket også afspejles i den sidste tilsynsrapport fra Socialtilsyn Nord. Tilbuddet Hedehuset Skrødstrupvej er godkendt efter servicelovens paragraf § 52, § paragraf 66,5 samt § paragraf 107.​

​Firmainformation

Fonden Hedehuset

CVR: 74663028

adresseinformation

Havnevej 2

9550 Mariager

kontaktinformation

Telefon​: 98 54 16 82

E-mail: hedehuset@hedehuset.dk