Alstrupvej
Huset på Alstrupvej har plads til 9 børn og unge ad gangen. Huset ligger i idyllisk omgivet af skov og natur, men stadig i gå-afstand til Mariager by hvor der er indkøbsmuligheder og gode busforbindelser.
Indretningen i huset er hjemlig og de børn og unge som bor der har rig mulighed for at have indflydelse på hvordan både indendørs- og udendørsarealerne udnyttes. For tiden har vi indrettet en biograf på loftet hvor vi kan holde fælles filmaftener eller spille x-box turneringer.
Udenfor har vi en fodboldbane som bruges flittigt i fritiden hvor børn og voksne spiller sammen. Vi har bålplads og en crosserbane hvor vi kan køre med vores crosser når vi trænger til lidt action. Crosseren står i vores værksted hvor vi også kan arbejde med at reparere cykler og knallerter, som mange af vores unge har interesse for.
Skrødstrupvej
Hedehuset på Skrødstrupvej er et nedlagt landbrug beliggende i den lille landsby Skrødstrup, ca. 6 km. fra Mariager by. Det nedlagte landbrug danner de hyggelige rammer om et botilbud for 6 børn og unge mellem 12 og 18 år.
Huset er indrettet så det er hyggeligt og hjemligt for de unge beboere. Udendørs er der værksted, boldbane og et stort grønt område som giver rig mulighed for friluftaktiviteter i fritiden.