​Hedehuset Skrødstrupvej

Huset på Skrødstrupvej er et nedlagt landbrug beliggende i landsbyen Skrødstrup, som ligger ca. 6 km. fra Mariager. Huset ligger i naturskønne omgivelser, der danner rammerne om et hyggeligt Børne- og Ungehjem for 6 børn og unge efter Barnets Lov §43 nr. 6 stk. 3.

Huset består af en stueetage og en kælder, hvor vi i vores indretning har haft fokus på at skabe en hjemlig og god atmosfære. Vores borgere har selvfølgelig hver sit værelse, hvor de kan indrette sig, så værelset afspejler dem og deres stil, og således kan blive deres egne trygge base. Derudover er der to badeværelser, som vores 6 beboere deles om. Der er også et soveværelse og et badeværelse til vores personale, der overnatter i huset. Vi har også flere fællesområder som vores køkken og spisestue, hvor vores beboere og personale i fællesskab laver mad og spiser, ligesom en familie.

I vores indendørslokaler er der mange forskellige aktivitetsmuligheder. I husets kælder er der et rum, hvor vores beboere kan udfolde sig kreativt, hvor der er mulighed for at male, sy eller arbejde med ler. Derudover har vi en tv-stue, hvor man kan slappe af med at se en film, spille kort- og brætspil eller spille Xbox. Derudover er vi ved at lave et hyggekrog i kælderen, hvor vores beboere kan spille PS5. Vi er altid åbne, for vores beboers ønsker i forhold til, hvordan vi bedst udnytter vores indendørs- og udendørs arealer. Vi ønsker, at beboerne skal opleve at blive hørt, og at de har indflydelse.

Huset på Skrødstrupvej har nogle store udendørsarealer, som giver rigtig god mulighed for diverse friluftaktiviteter i fritiden. Vi har en boldbane, et stort grøntområde, samt et værksted, hvor beboerne kan være med til at reparere crosser eller cykler. Derudover har vi fået opført en multihal i en gammel lade, hvor der er mulighed for diverse boldspil, løbe på løbehjul og spille gulvhockey. Vores beboere har derfor også mulighed for at udfolde sig fysisk, hvis vejret ikke tillader at være udenfor. Vi er altid interesseret i at lytte til vores børn og unge, i forhold til deres ønsker om aktiviteter. Det er vigtigt for os, at vi i fællesskab beslutter, hvordan vi ønsker at bruge vores fritid, ligesom man ville gøre i en familie. Vores weekendaktiviteter kan både være udflugter med et kulturelt- og læringsperspektiv. Det kan være alt fra en gåtur, biograftur eller en tur i sommerland, tivoli eller på museum.

Hverdagen på Skrødstrupvej

Vi tilstræber, at hverdagen på Skrødstrupvej følger den samme struktur som hos en familie. Der er altid en medarbejder, der overnatter i huset og står op sammen med vores beboere og spiser morgenmad sammen med dem. Herefter tager beboerne afsted til skole eller arbejde, hvor de er indtil om eftermiddagen, hvor de vender hjem til huset. Herefter er der mulighed for forskellige fritidsaktiviteter som badminton, fodbold, gymnastik eller karate. Nogle dage har vores beboere praktiske gøremål, som at handle ind, vaske tøj og være med til at lave aftensmaden, som derefter bliver spist i fællesskab. Vores børn og unge har hver især en kontaktperson, som løbende holder målsamtaler med dem, hvor der er fokus på den enkeltes udvikling.​

Link til Tilbudsportalen

Kontakt Hedehuset, hvis du har spørgsmål

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål til vores botilbud. 

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Fandt du ikke, hvad du ledte efter?

STU

Kontakt

Ring eller skriv til os hvis du vil vide mere om vores tilbud

Udover tilbud om bosted for børn og unge har vi også flere forskellige tilbud til voksne, bl.a. bosted til udviklingshæmmede voksne samt for borgere med autisme. 

Vi har 2 botilbud; en dagbeskæftigelse med bl.a. STU samt bostøtte til voksne i eget hjem.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om, hvem vi er, og hvad vi kan som socialpædagogisk opholdssted.

Du er også altid velkommen til at komme forbi og kigge nærmere på vores opholdssted og botilbud – men af hensyn til os alle, beder vi dig kontakte os inden og aftale nærmere.

Fonden Hedehuset  -  ​Stations​vej 12, 1. sal, 9500 Hobro  -  CVR: 74663028  -  Tlf.: 98 54 16 82  -  E-mail: hedehuset@hedehuset.dk