Stenildhus

Børne- og Ungehjemmet Hedehuset Stenildhus er en gammel landsbyskole, som nu danner rammerne om et af Fonden Hedehusets Børne- og Ungehjem. Huset ligger i landsbyen Stenild, midt imellem Hobro og Nørager, og har plads til 8 børn og unge i alderen 8-22 år, der anbringes efter Barnets Lov § 43 nr. 6 stk. 3.

I huset er der 8 værelser og 3 badeværelser til vores børn og unge. De får selvfølgelig deres eget værelse, som de har mulighed for at indrette, så det afspejler dem, og kan blive deres eget trygge sted. Derudover er der et soveværelse samt baderum til personalet, der overnatter på opholdsstedet. I huset har vi også et stort køkkenalrum og to fælles opholdsstuer, hvor vores beboere har mulighed for at skabe og udvikle deres sociale bånd til både personalet og de andre børn og unge. Huset er i to plan, og der er masser af muligheder for at skabe plads til mindre sociale aktiviteter.

I vores indendørslokaler er der et stort tv, hvor det også er muligt at benytte husets PlayStation. Derudover har vi forskellige kort- og brætspil. Underholdningen er både tilgængelig for at vores børn og unge selv kan spille, men giver også mulighed for at vi i fællesskab kan lave PlayStation turneringer eller spille spil. Vi er i personalegruppen meget interesseret i de unges ønsker og ideer til indretningen af de forskellige fælleslokaler i huset, da vi ønsker at de føler sig hørt, og oplever medejerskab af vores hjem.

Udendørsarealerne ved Stenildhus består af en stort parklignede have. Derudover har vi via haven adgang til en kæmpestor legeplads med shelters, bålpladser, klatrevæg, mooncars og meget andet. I vores dagligdag er vi altid interesseret i børnenes og de unges holdninger og ideer til, hvilke aktiviteter de ønsker, vi skal lave. Det er vigtigt for os, at vi tager de beslutninger, vi kan, i fællesskab, ligesom vi ville gøre i en familie. Vores weekendaktiviteter kan både være udflugter med et kulturelt- og læringsperspektiv, og vi vil forsøge at inddrage naturen og udnytte den ro, den kan bidrage med. Om sommeren kan vi eksempelvis låne Fonden Hedehusets båd, hvor det er muligt at fiske, dykke eller snorkle.​

Hverdagen på Stenildhus

Vi tilstræber, at hverdagen på Stenildhus følger den samme struktur som hos en familie. Der er altid en medarbejder der overnatter i huset, og vedkommende vil stå op og spise morgenmad med vores børn og unge. Herefter tager beboerne afsted til deres skole eller på arbejde, hvor de er indtil om eftermiddagen, hvor de vender hjem til huset igen. Herefter er der mulighed for forskellige fritidsaktiviteter. Selvom opholdsstedet er beliggende i en mindre landsby, er vi tæt på både skoler og diverse sociale sportsfællesskaber, hvilket giver vores børn og unge rig mulighed for at knytte fællesskaber og danne nye relationer. Nogle dage er der nogle praktiske gøremål, så som at handle ind eller beslutte, om der skal være nogle aktiviteter om aftenen. Vores børn og unge er også med til at lave aftensmaden, som derefter bliver spist i fællesskab. Vores børn og unge har hver især en kontaktperson, som løbende holder målsamtaler med dem, hvor der er fokus på den enkeltes udvikling. Det er vigtigt for os, at vores beboere skal opleve et liv med muligheder som bedst muligt ligner de muligheder deres jævnaldrende har.

Link til Tilbudsportalen

Kontakt Hedehuset, hvis du har spørgsmål

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål til vores botilbud. 

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Fandt du ikke, hvad du ledte efter?

STU

Kontakt

Ring eller skriv til os hvis du vil vide mere om vores tilbud

Udover tilbud om bosted for børn og unge har vi også flere forskellige tilbud til voksne, bl.a. bosted til udviklingshæmmede voksne samt for borgere med autisme. 

Vi har 2 botilbud; en dagbeskæftigelse med bl.a. STU samt bostøtte til voksne i eget hjem.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om, hvem vi er, og hvad vi kan som socialpædagogisk opholdssted.

Du er også altid velkommen til at komme forbi og kigge nærmere på vores opholdssted og botilbud – men af hensyn til os alle, beder vi dig kontakte os inden og aftale nærmere.

Fonden Hedehuset  -  ​Stations​vej 12, 1. sal, 9500 Hobro  -  CVR: 74663028  -  Tlf.: 98 54 16 82  -  E-mail: hedehuset@hedehuset.dk